lige den sidste snært af 2012

Ha ha! Julehumøret - nå nej, bare det gode humør er ved at vende tilbage :)

Har sikret mig en date med en fin, fin mand i det nye år. Uh la la... det bliver spændende. Mmm... høj. Krøllet hår. Blå øjne. Tror jeg. Sådan ser det ud på billedet. Nå men, det er i hvert fald en date. Jeg kan mærke det - 2013 har gode oplevelser med sig.

Så skal vi bare lige have overstået julen og danset til nytår, så vender lyset tilbage sammen med dejlige mænd. Og! Kun tre dage tilbage på arbejdet inden jeg har fri. FRI! Ha ha :)

The black book is back in business. Med mindre jorden rent faktisk går under på fredag. Det ville være ret nederen.

Møgunger!

Det må man faktisk godt kalde dem, når de smider fyrværkeri efter en på gaden. Sådan nogle uopdragne møgunger. Røvbananer! Helt ærligt. Helt stille og roligt går man der på gaden, og så eksploderer der ligepludselig fyrværkeri lige bagved mig. Om de var ligeglade? Ja det kan du bide sølvskeer på at de var. Pisseligeglade. Faktisk så ligeglade at de kaldte mig luder. Sådan. Lige der på den grønne cykelsti.

Forstå mig ret, jeg er ligeglad med at blive kaldt sådan noget. Det er jeg egentlig fløjtende græsk-katolsk omkring. Jeg ved jo godt, at jeg er til fals for unge mænd og champagne. Bevares. Men de skal sgu ikke prøve at sætte ild til heksen. Ikke med fyrværkeri i hvert fald. Ord er bare ord. Det andet er lidt farligere.

Det værste er, at jeg bliver totalt Hulk agtig når jeg bliver vred. Sådan Hulk på hystade-måden, hvor jeg råber og skriger og råber lidt mere. Men fik da thumbs-up af en ældre mand der gik forbi. Så er onsdag aften reddet.

Mandagsmænd

Det begreb havde jeg alligevel ikke hørt før. Mandagsmænd.

"Ja, sådan nogen der er i stykker. På hver sin måde".

Det giver meget god mening ik? De der mandagsmænd. Sådan lidt Garfield-agtigt, hvor det lige synes så rigtigt og fint, men så - BUM - så får man en hund i hovedet eller noget i den retning.

Der har måske været et par stykker forbi det lille kammer i tidens løb. Manden med de smukke øjne er et bud. Jeg ved ikke lige? Noget med at det hele føltes så rigtigt, men timingen var så pisse elendig. Nå ja, og så dumpede han mig for sit arbejde jo. Mandagsmand!

Tror også den langbenede kan være med på banen her. Med en mandagsmand eller to. Og Karrierekvinden nævnte lige et par stykker af dem der har det svært med at binde sig. Dem der, hvor det hele bliver lidt for meget, fordi man måske tør at tænke at det kunne være rart det forsatte lidt mere end et par måneder.

Mødte lige en mandagsmand på e-daters. Tør som en daggammel mormor kiks uden smør. Sætninger så kedelige at jeg næste faldt i søvn, selv om der kun var fire af dem. En mand der virkelig ikke fangede mit ellers meget diplomatiske "jeg har helt HELT andre interesser end dig", men som bare spurgte videre. Nej, jeg træner ikke særligt meget. Ja, jeg er hamrende humanist. Nej, der skal ikke to til at fange interessen. Du skal fange min interesse. Meget mandagsagtigt at skyde skylden lidt på mig inden han smutter videre i verden.

Nå ja, bare man ikke bliver Garfield-bitter af at rende ind i de der mandagsmænd. Det får de ikke lov til! Men masser af sort kaffe. Det kan vi lide.

Er faldet i igen

Elitedaters. I guder!

Så tænker man "jeg kigger bare lige".

Så tænker man "han ser da fin ud".

Så kigger han.

Så sender man en besked.

Så bliver man slettet fra hans besøgsliste.

Så får man kun besøg af mænd der er 37+. (Ja, sorry. Men jeg er altså mest til de yngre modeller).

Så blev man ret træt af at være single.

Fredag aften alene hjemme - DET er livet!

G-g-g-g-glædelig... ej fuck det

Når det kommer til stykket er jeg et positivt og glad menneske. Det er jeg. 100! Der er bare enkelte ting her i livet som jeg ikke sætter lige så høj pris på som andre. En af de ting, det er julen.

Forstå mig ret. Jeg kan godt lide snevejr og en Nørrebropark der er dækket af sne er ret smuk. Jeg kan også godt lide at tage til julefrokost med vennerne. Nyde det smukke træ hjemme hos mutti juleaften mens vi drikker rødvin og pakker gaver ud. Finde fine gaver til min familie og venner, som de vil sætte pris på. Alt det der. Det kan jeg godt gå med til. Men jeg nægter - NÆGTER - at pynte op til jul derhjemme. Det er sådan blevet lidt et princip efterhånden. Ikke af had, men fordi min julestemning handler om nærvær, kærlighed og omtanke. Min jul handler ikke om julepynt og julemænd og julehjerter og alt det der. Jeg bliver bestemt ikke et gladere menneske af at have 100 nisser stående i vinduet. Jeg bliver heller ikke i bedre humør af dårlige julesange der kører på repeat.

Min roomie har det... lad os sige... en kende anderledes. Den smukke sangerinde, hun glæder sig nemlig til jul allerede i januar. Synger julesange, har kasse til julepynt med påskriften "Må ikke røres!!!". Og indfører små julepynts-tingester i lejligheden i løbet af december. Ganske stille og roligt. En nisse. En pakkekalender. Et julehjerte. En skrabekalender. Sådan, I ved, helt ubemærket. Vi har en deal. Megajulet på hendes værelse. Resten af lejligheden knap så meget. Det er en balance.

Det er SÅ godt jeg ikke er den eneste jeg kender der har det som mig. Længe leve den langbenede! Ja okay. Så er jeg faktisk lidt til falds for honninghjerter.