Nye mænd på banen

En af veninderne var på, citat: "Verdens værste date" forleden. Hun er startet med det dersens e-dating og har åbenbart fået overvældende mange henvendelser. En af dem har hun så haft en ganske fornøjelig samtale med på nettet, og nu skulle de så mødes in real life. Det endte så med at deres første date faktisk blev deres anden, fordi de begge to var blevet ret interesserede på baggrund af den virtuelle snak. En første date der resulterede i et opkald fra veninden til mig med ordene "han var jo grim". Noget der, fik vi efterfølgende snakket os frem til, handlede om manglende kemi og kejtethed. Nå men, anden date var jo allerede aftalt, så lørdag tropper veninden op på Dansk Arkitektur Center til lego-date. Den del var egentlig meget hyggelig, fordi de ikke som sådan behøvede at snakke sammen. Det var mere den kop kaffe de drak sammen bagefter, hvor samtalen hurtigt drejede sig over på næste date. Som veninden ikke var voldsomt interesseret i. Men som manden åbenbart var meget interesseret i. Så meget at han begyndte at argumentere for at hun ikke bare kunne afvise ham. Hmm... kikset? Så sendte han en sms med samme smøre. Og igen en mail på e-dating. Nogle mænd...

Så var der væsentligt sjovere at være i min weekend. Åh ja, jeg har nemlig mødt en mand. Sådan en der ringer. Har tid til mig. Snakkede 25 minutter med mig i går om ingenting og alt muligt. Var med mig på værtshus i seks timer i lørdags. Og som kysser mig med store bløde læber, så jeg slet ikke har lyst til at stoppe igen. Han har et helt fantastisk smil. Så lige nu vil han blive introduceret her på bloggen som Manden med det dejlige smil. Vi skal på date i morgen. Opdatering følger...

nok ynk

Okay okay. Jeg dør ikke af min forkølelse, og heller ikke af hjertekvaler. Det skal nok gå alt sammen. For jeg blev lige lokket til at skrive en besked til en meget sød trommeslager, som jeg mødte i fredags. Så det. Hej hej mand med meget smukke øjne. Jeg er tilbage på hesten :)

jeg sagde jo det ville blive langt og ulideligt

Han har lavet en video, til nytår, hvor jeg inddirekte er nævnt. Han har en ED-profil som han har været logget ind på den 6. januar.

Hvorfor er det, at dem man falder for altid formår at trykke på de ømmeste punkter? Og ikke bare i øjeblikket, men det får lov at fylde i tid. Mere og mere breder det sig ud over det der lille hjerte der bare prøver sit bedste for at puste sig op og blive helt, sundt og raskt. Når det så ligger der, det der smerte, savn og tomhed, så er det ligesom en stor tung dyne der maser sig nedad. Av. Det maser sig helt ned i maven og vokser sig stort og tungt. Så stort at appetitten svigter og så tungt at søvnen bliver rastløs.

Hvorfor var jeg så dum at google ham? Hvorfor har han lige en profil der hvor jeg har en? Hvad gør jeg lige når vi falder over hinanden derinde? Skal jeg kontakte ham med endnu mere smerte til følge? Eller med chancen for at det kunne blive genoptaget?

Jeg ved at alle mine veninder sender bistre blikke i min retning når jeg nævner det, men åh de følelser. De er fandme ikke nemme at styre. Tænker at dyrke det hele lidt med alt for meget rødvin, tårer og gode veninder snart. Øv!

mænd er dåmme...

Jeg ved det godt. Vi kører lidt i samme rille for tiden. Men pt sidder jeg og dør langsomt af verdens ondeste hovedpine, tør hoste og skumlerier over mænd. Så sådan er det.

Han ringede aldrig den tirsdag. Heller ikke onsdag. Jeg blev ked af det, indeni. På den der lidt tomme måde, hvor man godt ved hvor det er på vej hen, men ikke rigtig vil kendes ved følelsen. For hvis jeg tager imod den, omfavner den så vil jeg blive banket tilbage til den forfærdelige følelse af at blive forladt. En følelse jeg hader og frygter og altid prøver at undgå. Jeg sørgede for ikke at være alene onsdag aften i tilfælde af at han ikke ringede. Jeg havde faktisk slet ikke tid til at snakke med ham. Torsdag skrev jeg, at hans larmende tavshed nok var svar på mit spørgsmål om at han ikke længere ville ses. At han var en dejlig fyr og at jeg havde fuld forståelse for at han har travlt med sine projekter (Ja, det er her veninderne ryger helt op i det røde felt. "Du er for sød!" Men sådan er det nu engang). Den smukke sangerinde havde inviteret veninder på madklub torsdag aften, så vi sad og hyggede med vino og latter da han ringede. "Du vil nok gerne tage den her" sagde den smukke sangerinde og rakte mig telefonen. Jeg tænkte "fuck, fuck, fuck" mens jeg trykkede på den grønne knap, samtidig med at jeg kantede mig ud af selskabet. Lukkede døren ind til mit værelse og tog en dyb lydløs indånding. Vi snakkede sammen i 12 minutter og 30 sekunder ca. Han havde dårlig samvittighed overfor mig, fordi han altid havde så travlt. "Jeg har aldrig mødt nogen der elsker deres arbejde så meget som du gør". Han var imponeret over min tålmodighed. Han skal til Afrika til maj. Håbede at vi kunne mødes engang og drikke en øl sammen. For jeg var jo dejlig. Vi har snakket godt sammen. Jeg grinede også. Var overskudsagtig. "Tak for denne gang". Tilbage ved bordet. Knuden i maven. Tårer i øjnene, som jeg tvang tilbage. Kunne ikke overskue at forholde mig til de følelser jeg har gemt så langt langt væk. De bliver lukket ud stille og roligt, i små doser, overskuelige doser. Jeg drak mere vin, som han havde sagt at jeg skulle. Og Bailey og whisky. Uden at blive fuld. Bare lidt tom. Jeg har nok været lidt ramt?

Og den dybe stemme kører pt 'the silent treatment', så det er jo bare ekstra fedt. Fedt, fedt, fedt. Nåede til gengæld at flirte hæftigt med en trommeslager i går aftes. Still got it. Hmm... Lukker en dose ud... Han var flot, ham trommeslageren.

De der mænd så...

Det var jo sådan at jeg har afleveret speciale. Og det skulle fejres på behørig vis i lørdags. Nej vent... vi tager en anden start.

Jeg var syg i fredags, med mega hovedpine og ondt i halsen. Jeg sendte en besked til manden med de smukke øjne. Manden. Skumle... Lige pt er han reduceret til Manden. Skumle. Han skrev tilbage. Jo jo, det gjorde han. Var forbi ham forleden. Har jeg fortalt det? Vi havde IKKE sex. Nej. For det var dårlig timing. You know, den tid på måneden. Så jeg insisterede på at vi næste gang skulle finde en aften der ikke er menstruations-ramt. Han var meget enig. Da jeg kom hjem lå der en mail fra min vejleder om at jeg havde fået 12. 12! (12 er her skrevet i store udråbsagtige størrelser).

Så skulle den store fest planlægges. Sammen med den 30-årige. Stor fest. Der blev købt ind i lange baner. Slush-ice, sodavand, kage og alt det jazz. Den bedste danseliste jeg længe har set. Længe leve spotify! Så var jeg lige på facebook, og chattede med ham med den dybe stemme (uhh). Han ville gerne komme til festen. Det er jo altid dejligt. Han er en sød fyr. Vi snakker godt sammen. Og jeg ville gerne have dejlige mennesker omkring mig til festen. 80 mennesker tilmeldt! Woop!

Fredag ligger jeg så syg. Øv. Nederen. Skrev til Manden. At jeg havde abstinenser. Han var til fest.

Lørdag havde jeg den bedste fest nogensinde. Smil, glæde, latter, dans og dejlige mennesker. Godt humør over det hele. Jeg dansede med veninderne. Og med ham med den dybe stemme (uhh). Tæt. Og meget. Så skulle vi lige over i baren. Vi stod tæt. Meget tæt. Vi holdt om hinanden. Vi stod tættere sammen. Og så kyssede vi. Han kysser godt. Mmm... Han var fuld og ville snart gå hjem. "skal jeg gå med?". Det kunne jeg jo godt. Så vi sneg os ud af festlokalet. Han sagde farvel mens jeg hentede min jakke, med et smørret smil om læberne. Vi gik hjem til ham i snevejret, hånd i hånd, kyssede lidt på vejen. Det var dejligt at kysse ham igen. Oppe i hans lejlighed gjorde vi selvfølgelig mere end at kysse. Vi faldt i søvn i hinandens arme på en rigtig rar måde, en naturlig måde. Kun afbrudt af mig der helt efter bogen bliver SYGT sulten når jeg har drukket, og nøgen måtte trippe ud i Den dybe stemmes lejlighed, finde køkkenet og desperat lede efter noget brød eller lignende. Jeg fandt heldigvis en tomat som kunne gøre det ud for natmad. Det desperate kommer af at hvis jeg bliver sulten, så får jeg kvalme, og hvis jeg får for meget kvalme, så kaster jeg op. Det havde alligevel ikke været så charmerende vel?

Tilbage i festlokalet næste morgen til en uoverskuelig oprydning, der blev hjulpet på vej af cola, musik og gode venner med store tømmermænd. Vi fladede ud efter oprydningen og drak øl, tog på værtshus og spillede pool. Det var dejligt. Jeg skrev til Den dybe stemme, for at sige tak for natten. Han skrev tilbage. Med det samme. Hvilket er stort for sådan en som mig der har datet en mand der kan være flere dage om at svare. "selv tak" skrev han. Dejligt.

Jeg har også skrevet til Manden. Han skrev tilbage. Jo jo. Det gjorde han da. Mandag skrev han tilbage. At han ikke kunne hjælpe mig med mine abstinenser fra sidst jeg så ham. Jeg sidder og genlæser hans beskeder for rigtig at drysse salt i såret. Han ved ikke hvornår han har tid. "Sorry. Kan ikke gøre så meget". Hvad fanden er det for en besked? Så jeg spurgte om det betød at han ikke vil ses mere. Og nu sidder jeg her og venter på at han ringer.

Derfor skumler jeg. Fordi det åbenbart er svært at have et ubesværet knalde-forhold til en 30-årig. Fordi jeg vælger at have sex med en ven. Fordi jeg er arbejdsløs og har sagt op på kaffebaren. Øv. Skumle. Hmm. Mændene får skylden i dag.

Åh mænd...

Det her indlæg bliver langt og ulideligt... Fortsættelse følger

Den store finale...

Så oprandt dagen sgu. Jeg er færdiguddannet. Helt færdig. Og så med et 12-tal som afslutning. Jeg er lidt benovet. Og vildt glad. Helt vildt glad. Så glad at jeg faktisk sad og fik tårer i øjnene da jeg læste den mail min vejleder havde sendt mig med besked om at de nu havde bedømt specialet. Til 12 (tolv). Sådan stod der. Der er sat et punktum på en eller anden mærkelig måde.

Måske er det derfor jeg i lørdags valgte at kaste ca 15 års livs-modenhed bort og begive mig ud i et veninde-skænderi-drama af den helt særlige slags. Den slags hvor man står og græder nede på gaden. Og hvor man går op igen for at snakke ud om tingene. Og ender med at være i seng kl 5, for at stå op kl 7 og tage på arbejde. Shit altså. Det er sgu dumt.

Det kunne også være en reaktion på at jeg har menstruation. Det er sådan set en ren og skær indsigt i hvordan mine hormoner påvirker mit humør. Jeg bliver hidsig, sur og ret utiltalende. Åbenbart. Men kun når det er krydret med manglende søvn og for meget alkohol.

Oven i hatten har jeg lige været et smut forbi manden med de smukke øjne. Med kroppen fuld af menstruation. Så gæt engang hvor meget sukker der faldt af til mig. Ze-ro! Til gengæld fik han et blow-job af den gode slags. Så nu er jeg endnu mere trængende end før. Pointerede også kraftigt overfor ham at timingen næste gang skal være væsentligt bedre. Hvilket han var meget enig i. Så aftenen ikke endnu engang består af at flade ud til en film og falde i søvn sammen. Det er super hyggeligt, det er det. Men det er ikke sex. Åh, hvor jeg har brug for at vi rammer en bedre dato næste gang!

Så alt i alt er det måske ikke så mærkeligt hvis jeg svinger lidt ud på det følelsesmæssige barometer for tiden. Der sker lidt meget. Nu skal jeg jo også til at være rigtig arbejdsløs. Bum.

Nå ja, og så har min farfar sgu givet mig en bil i kandidatgave.