Har sgu sådan et speciale der er afleveringsklar. Det skal bare printes. Bum.
onsdag den 30. november 2011
onsdag den 23. november 2011
en uge endnu
Om en uge... om en uge der sidder jeg her og skribler (forhåbentlig) de sidste løse sætninger i specialet. Puha, det bliver rart. Om en uge og en halv dag er jeg (forhåbentlig) i gang med at printe. Om otte døgn er jeg meget fuld. Bare til info...
lørdag den 19. november 2011
on the fun side of life 4
... forsøger i et desperat forsøg på specialeskrivning at spille Kidd med "Det er så svært at vær' så god" i håbet om at det sætter aftryk i skriveriernes kvalitet.
... er overtroisk nok til ikke at have inviteret til jeg-har-afleveret-speciale-asti-druk endnu. For hvad hvis jeg jinxer det? Fordi lige præcis den handling gør udfaldet...
... har i speciale-feberen bestilt sko over nettet der indtil videre har fået hele lejligheden til at lugte af fake læder. Sikkert sundt at sove i.
... har et citat om svømmefødder med i min analyse.
... har erklæret sig hjælpeløs og bedt mutti om at lave aftensmad de næste 10 dage. Man er vel voksen?
... er overtroisk nok til ikke at have inviteret til jeg-har-afleveret-speciale-asti-druk endnu. For hvad hvis jeg jinxer det? Fordi lige præcis den handling gør udfaldet...
... har i speciale-feberen bestilt sko over nettet der indtil videre har fået hele lejligheden til at lugte af fake læder. Sikkert sundt at sove i.
... har et citat om svømmefødder med i min analyse.
... har erklæret sig hjælpeløs og bedt mutti om at lave aftensmad de næste 10 dage. Man er vel voksen?
onsdag den 16. november 2011
når man alligevel kortslutter
Er lige gået helt i stå foran computeren. Som i helt klassisk at stirre ud i intetheden med fornemmelsen af at hjernecellerne derinde står helt stille. Fører små diskussioner med mig selv om hvorvidt jeg bør tage forbi mutti så jeg kan printe det jeg har og hente aftensmad, eller om jeg skal prøve at give det lige en skalle mere. Om fire døgn skal jeg gerne kunne sende noget der ser nogenlunde ud til min vejleder. Fire meget lange døgn. Og om fjorten døgn skulle jeg gerne kunne sætte sidste komma (fordi punktummer kan jeg sådan ok. Det er kommaerne der driller) i specialet. 14. Fjorten. To uger. Et meget overkommeligt tal, og så alligevel slet ikke.
Så, nu kan jeg mærke knuden i maven igen...
Så, nu kan jeg mærke knuden i maven igen...
tirsdag den 15. november 2011
no stress... (!!!!)
Puha... stresser for sindsygt over speciale i disse dage. Derfor meget lidt blogging. Har en konstant knude i maven som jeg forsøger at kanalisere over i tekstproduktion. "kom så, du kan godt, det skal nok gå". Og med glimtvise smil over ham med øjnene. Som jeg ikke tør at skrive til før de her sider er skrevet færdige. For jeg har faktisk ikke tid til ham lige nu. Karma is a bitch åbenbart.
fredag den 11. november 2011
om at sove dårligt og vågne godt
Jeg har sovet virkelig dårligt i nat. På den der måde hvor man først ikke rigtig kan falde i søvn, sveder, fryser, vågner fordi man skal tisse, fryser igen, sveder igen og ja, så blev det ved. Indtil jeg faktisk faldt i søvn. Men jeg klager ikke. Heller ikke selv om jeg sov med mine kontaktlinser i, hvilket virkelig ikke kan anbefales. Heller ikke selv om jeg har helt VILDT ondt i ryggen. Heller ikke selv om jeg har misset en halv dags arbejde på specialet og jobansøgning. Heller ikke selv om jeg egentlig burde gå i bad.
For jeg lå vågen i nat og kiggede på en smuk mand. Jeg svedte fordi jeg lå i en tæt omfavnelse. Jeg frøs fordi jeg var nødt til at smide noget dyne, så varmen kunne slippe ud. Jeg sov med mine kontaktlinser fordi jeg tog direkte fra specialekontoret over til ham. Jeg har ondt i ryggen fordi jeg blev liggende i mærkelige stillinger når han holdt om mig i søvne. Jeg kan overskue at være bagud, fordi jeg har det godt indeni. Okay, jeg burde virkelig gå i bad.
I morges kyssede han mig farvel i flere minutter. Og lovede at der ikke går 1,5 måned inden vi ses igen. Og kyssede mig igen. Manden med de smukke øjne.
For jeg lå vågen i nat og kiggede på en smuk mand. Jeg svedte fordi jeg lå i en tæt omfavnelse. Jeg frøs fordi jeg var nødt til at smide noget dyne, så varmen kunne slippe ud. Jeg sov med mine kontaktlinser fordi jeg tog direkte fra specialekontoret over til ham. Jeg har ondt i ryggen fordi jeg blev liggende i mærkelige stillinger når han holdt om mig i søvne. Jeg kan overskue at være bagud, fordi jeg har det godt indeni. Okay, jeg burde virkelig gå i bad.
I morges kyssede han mig farvel i flere minutter. Og lovede at der ikke går 1,5 måned inden vi ses igen. Og kyssede mig igen. Manden med de smukke øjne.
onsdag den 9. november 2011
om mørke krøller og brune øjne
Jamen jeg kommer jo i tanke om at jeg helt har glemt den ANDEN mand jeg har mødt på det sidste med smukke øjne. Mmm... sådan nogle brune øjne man helt smelter i.
Det var selvfølgelig på kaffebaren. Han har været der et par gange nu. Høj, slank, mørke krøller. Og så brune øjne med sådan et glimt i, så det lige siger "uh" indeni. Og han flirter gør han. Smiler og snakker om ingenting. Griner når jeg driller ham med den kaffe han driller. Han spørger til mit speciale og virker interesseret. Hilser når jeg stiller mig i køen bag ham.
Indtil videre har jeg set ham tre gange dernede. Gad vide om jeg får ham at se igen snart? Smukke brune øjne med glimt i.
Hmm... Jeg tror jeg har et eller andet med mænd med smukke øjne...
Det var selvfølgelig på kaffebaren. Han har været der et par gange nu. Høj, slank, mørke krøller. Og så brune øjne med sådan et glimt i, så det lige siger "uh" indeni. Og han flirter gør han. Smiler og snakker om ingenting. Griner når jeg driller ham med den kaffe han driller. Han spørger til mit speciale og virker interesseret. Hilser når jeg stiller mig i køen bag ham.
Indtil videre har jeg set ham tre gange dernede. Gad vide om jeg får ham at se igen snart? Smukke brune øjne med glimt i.
Hmm... Jeg tror jeg har et eller andet med mænd med smukke øjne...
om facebook-finurligheder
Der er en del ting der undrer mig ved facebook. For eksempel forstår jeg ikke hvorfor der er så mange der deler klamme videoer om bumser der bliver trykket? Hvad er det lige der er fascinerende ved sådan en video? Jeg forstår heller ikke hvorfor der stadig er nogen der vælger at trykke på de der halvpornografiske videoer, der så breder sig som ringe i vandet, a.k.a spam. Det undrer mig faktisk også at sådan noget som farmville og andre spøjse spil stadig lever.
På et andet plan undrer det mig, at der er så få der skriver spontant til mig når jeg er online på chatten. Det undrer mig også at jeg kan blive ved med liiige at skulle tjekke profilen på manden med de smukke øjne. Eller andre mænd jeg har været sammen med. Bare lige fordi. Hvad er det lige der er så fascinerende ved at stalke på den måde? Måske min indre (meget langt inde, indre) sladderbladsnysgerrighed der skal stilles.
Men mest af alt kan det nogen gange undre mig, at facebook kan tage så meget af min tid uden at jeg rent faktisk foretager mig noget.
På et andet plan undrer det mig, at der er så få der skriver spontant til mig når jeg er online på chatten. Det undrer mig også at jeg kan blive ved med liiige at skulle tjekke profilen på manden med de smukke øjne. Eller andre mænd jeg har været sammen med. Bare lige fordi. Hvad er det lige der er så fascinerende ved at stalke på den måde? Måske min indre (meget langt inde, indre) sladderbladsnysgerrighed der skal stilles.
Men mest af alt kan det nogen gange undre mig, at facebook kan tage så meget af min tid uden at jeg rent faktisk foretager mig noget.
tirsdag den 8. november 2011
mandag den 7. november 2011
on the fun side of life 3
... har nu bestilt det 4. nye dankort. Og det er ikke engang fordi jeg har drukket mig for fuld i byen. Gad vide om der sidder et postbud og samler på dem?
... i min jagt på brun farin lukkede to ud af syv naboer op i går. Ham der bor til venstre for hende der knalder meget højlydt, og naboflirten
... ham der bor til venstre for hvidovre-knaldet har muligvis (!) noget med hash, stoffer eller lignende at gøre. Det baserer jeg løst på følgende faktorer: "fri hash"-klistermærket på hans dør, den klassiske grå hættetrøje over det skaldede hoved og døren med spritnyt håndtag og ødelagt dørkarm
... hættetrøjen svarer på min forspørgsel om brun farin at han har salt og peber
... naboflirten roder febrilsk efter brun farin. "Det har jeg ikke, men du må endelig kigge op hvis der er noget du mangler"
... i min jagt på brun farin lukkede to ud af syv naboer op i går. Ham der bor til venstre for hende der knalder meget højlydt, og naboflirten
... ham der bor til venstre for hvidovre-knaldet har muligvis (!) noget med hash, stoffer eller lignende at gøre. Det baserer jeg løst på følgende faktorer: "fri hash"-klistermærket på hans dør, den klassiske grå hættetrøje over det skaldede hoved og døren med spritnyt håndtag og ødelagt dørkarm
... hættetrøjen svarer på min forspørgsel om brun farin at han har salt og peber
... naboflirten roder febrilsk efter brun farin. "Det har jeg ikke, men du må endelig kigge op hvis der er noget du mangler"
søndag den 6. november 2011
om hvorfor jeg blogger og hvor det fører hen
Mine indlæg bærer muligvis præg af at jeg på ingen måde er journalistisk uddannet. Der er ikke så meget bearbejdning. Der er ikke en eller anden klar ide med hvor denne blog fører hen. Teksterne er til tider lidt kluntede. Til gengæld er der en masse ærlighed, som jeg håber vejer op for resten.
Nå men, det er egentlig en masse tanker der alligevel ligger bag denne forholdsvis tilfældige blog. Historierne om kiksede dates, og mit mildes talt elendige forsøg på at få en aftale i hus med ham der spøger for tiden. Hvorfor der ind i mellem kommer en tungsindig kommentar til livet, eller harme udråb. Der er mig, mine erfaringer, min historie, som egentlig ikke er så særlig og speciel. Og så alligevel.
Der er en fortælling om et brud, som nogen kaldte en skilsmisse. Der er min mor som jeg har så komplekst et forhold til. Der er min familie, der på ingen måde er en kerne. Der er to turbulente år med sygdom og omvæltninger som jeg rigtig gerne vil fortælle om, men som kræver noget tid.
Lige nu lever jeg mit liv lidt i afmålte projekter. Det første er at aflevere et speciale den 1. december, så jeg kan afslutte mit studie. Hvad der kommer derefter må tiden vise. Men jeg lover at fortælle min historie, hvis du har lyst til at læse med.
Nå men, det er egentlig en masse tanker der alligevel ligger bag denne forholdsvis tilfældige blog. Historierne om kiksede dates, og mit mildes talt elendige forsøg på at få en aftale i hus med ham der spøger for tiden. Hvorfor der ind i mellem kommer en tungsindig kommentar til livet, eller harme udråb. Der er mig, mine erfaringer, min historie, som egentlig ikke er så særlig og speciel. Og så alligevel.
Der er en fortælling om et brud, som nogen kaldte en skilsmisse. Der er min mor som jeg har så komplekst et forhold til. Der er min familie, der på ingen måde er en kerne. Der er to turbulente år med sygdom og omvæltninger som jeg rigtig gerne vil fortælle om, men som kræver noget tid.
Lige nu lever jeg mit liv lidt i afmålte projekter. Det første er at aflevere et speciale den 1. december, så jeg kan afslutte mit studie. Hvad der kommer derefter må tiden vise. Men jeg lover at fortælle min historie, hvis du har lyst til at læse med.
lørdag den 5. november 2011
om dårlig timing...
Det er lørdag aften og jeg sidder herhjemme. Der ligger en vinyl og snurrer rundt på anlægget, jeg skal i gang med noget thai-mad om lidt og stearinlysene blafrer i vinduet. Det er jo ikke fordi jeg graver mig ned under dynerne. Eller går helt i stå med alle de der små detaljer der gør en aften hyggelig. Og det gør jeg ikke fordi jeg simpelthen nægter at lade universet diktere mit humør.
Hvad så om han blev syg i torsdags? Hvad så om han var for fuld i går? Hvad så om han ikke har skrevet i dag?
Og et eller andet sted, så ved jeg godt at jeg leger med ilden. Men når man bare har førstehjælpskassen lige ved hånden, så går det nok. Ikke?
Hvad så om han blev syg i torsdags? Hvad så om han var for fuld i går? Hvad så om han ikke har skrevet i dag?
Og et eller andet sted, så ved jeg godt at jeg leger med ilden. Men når man bare har førstehjælpskassen lige ved hånden, så går det nok. Ikke?
onsdag den 2. november 2011
opture... nedture... opture... nedture... og så op igen
Den her uge er startet meget godt. Hvis man kan lide rutsjebaneture altså. Det var det der med harmen over billethajer. Den hører under nedture. Så var det man fik besked fra de der smukke øjne. Mega optur. Til gengæld er der to par i omgangskredsen der er gået fra hinanden på samme dag. Ret meget nedtur. Specielt fordi det altså ikke lige lå i kortene. Så var det at jeg fik produceret en jobansøgning. Super optur. Det forholdsvis beskedne mål jeg har sat for min specialeskrivning på to sider om dagen er desværre åbenbart lidt svært at nå i den her uge. Ned igen. Så fik jeg lavet en aftale med de smukke øjne i morgen, efter kun en måneds tid (!), hvilket faktisk er optur, selv om veninderne sender bekymrede blikke i min retning. Så var det at det blev den tid på måneden, i dag. Af alle dage. Som jo ligger lidt hindringer for gensyn med de smukke øjne. Nederen, siger jeg med bedste brostensaccent. Men dagen i dag slutter nu med en optur. Jeg har nemlig fået en fast læser her på bloggen. Yes! Så føler man sig inde i varmen :)
Abonner på:
Opslag (Atom)