lørdag den 27. august 2011

er det godt eller skidt når...

... man prøver at overbevise sig selv om at det er et godt tegn, når manden med de smukke øjne ikke svarer på den besked man sendte for et døgn siden. "Det er jo bare fordi han er meget til stede der hvor han er"
... man hellere tager opvasken og sorterer vinyler frem for at læse til det der speciale
... ens mors giver en krammer og et lille kys på skulderen når man er ude i offentligt rum sammen
... man prøver diskret at "børste" det der mor-kys af skulderen fordi man synes det er lidt flovt
... ens venner kommer med spydige kommentarer på facebook fordi man køber CD'er, som så er blevet stjålet lige ud af postkassen!
... ens overspringshandlinger bliver overvejelser om ny tatovering eller farvet hår

onsdag den 24. august 2011

Hende Den Grimme

Der var en gang en pige der ikke var så køn. Ret grim åbenbart, siger min veninde der boede i samme by som hende. Hende Den Grimme. Ja, undskylder for navnet, men det bliver hun altså kaldt i omgangskredsen. Og hvorfor er det så interessant at min veninde har boet i samme by som en grim pige?

"Jeg så Hende Den Grimme forleden, på vej ind i min opgang. Og jeg åbnede døren for hende, hvorefter hun fortsætter ind hos den lækre nabo, som jeg har forsøgt at score i et godt stykke tid. Dagen efter var der to der gik i bad. Hmm. Det er faktisk ikke fordi hun er grim nu, men dengang vi boede i samme lille by der var hun ret grim. Hun er blevet pænere nu, men er stadig lidt grim. Hun har i hvert fald tykke lår."

Det lykkedes så langt om længe at score den lækre nabo, der så har valgt at Hende Den Grimme ikke eksisterer. Lidt a la, she-who-must-not-be-named. Mænd er altså mærkelige...

tirsdag den 23. august 2011

samtaler om klamydia

Jeg ved ikke helt hvad det er et tegn på, når man mødes med gode venner på en kaffebar og samtalen ender i samtaler om klamydia. Eller rettere historier om klamydia. Som historien om min veninde der ellers er ret fornuftig og bruger badehætte hver gang, men så kom der en Player forbi. Måske har han smittet hende. Og måske har hun så smittet sin nabo. Eller også har naboen smittet hende, fordi han har været sammen med Hende Den Grimme. Det er en lidt anden historie. Anyways. Min veninde tager til lægen, bliver testet, får svar tilbage om at prøven er POSITIV. Ja, sådan. Ikke positiv, men POSITIV. Shit hva'? Hun får så udleveret to klamydia-gå-væk pakker, afleverer den ene til overboen, der kvitterer med at dumpe hende senere på dagen. Altså, helt ærligt!

Så er der den anden historie og min vens fætter, der til sidste familiemiddag under en kort pause slår i bordet og udbryder "Jeg tror sgu jeg har fået klamydia". Ja, de kommer hinanden ved i den familie skal jeg love for.

Og så min egen klamydia-historie om at jeg jo lige var ret så single for nogle uger siden og fik lidt sukker af en 18 årig. Og nu er jeg måske smittet med klamydia. Fuck. Og så når man dater en mand med smukke, smukke øjne. Og man først kan få taget testen om ti dage. Fuck altså.

Hader klamydia. Kan godt lide kaffe til gengæld.

torsdag den 18. august 2011

manden med de smukke øjne

Har været på endnu en blind date. Denne gang med succes. Og han har smukke øjne. På den der måde hvor jeg nåede at stresse helt ud fordi der gik tolv, TOLV timer inden han skrev tilbage på min besked. Nå ja, fordi han havde glemt telefonen derhjemme. Bevares. Men det medførte i hvert fald nok humørsvingning til at jeg nåede at bide af min kære mor, der bare kom forbi for at hjælpe med lidt praktisk i lejligheden. Tænk at man stadig har lidt teenager i sig. Dejligt, ik?!

tirsdag den 16. august 2011

om blind dates og mænd uden personlighed

Var på blind date for første gang i rigtig lang tid. Sådan rigtig blind date. Som i, min veninde havde mødt ham i metroen og derefter sendt ham videre til dating med en veninde. En blind date i sig selv er vel ikke noget at skrive lange indlæg omkring, men som overspringshandling blev fortællingen nu alligevel værd at skrive ned. Jeg vil starte med at at stille nogle få men vigtige spørgsmål: Hvornår er et kram et kram? Hvornår er det sent på aftenen at gå hjem fra en date? Hvor meget personlighed har en mælkekarton?

Historien starter en søndag, dagen hvor den blinde date blev afviklet. "Manden fra metroen" havde skrevet med single-kvinden og aftalt at mødes til kaffe og derefter en pirat-film. Altså den lovlige slags vel at mærke, med Johnny Depp i hovedrollen. De to mødes på Vesterbro station kl 20 søndag aften, hvor single-kvinden rækker hånden frem for at hilse på "Manden fra metroen". Han vælger at tolke det som en invitation til at kramme. Hmm.

Turen går nu mod det ærværdige Palads, hvor aftenens film skal ses. "Manden fra metroen" spørger interesseret til single-kvindens speciale, og hun replikkerer med at spørge til hans studie. Det viser sig at "Manden fra metroen" læser jura på tredje år. Altså, han skal starte på tredje år. Han arbejder desuden som sælger for Viasat, hvilket bliver rost og betegnet som et rigtig godt arbejde. 'Man får nemlig sådan nogen gratis biografbilletter, hvis man er en god sælger' siger han begejstret og betaler derefter den nette som af kun fem kr. for to biografbilletter.

"Manden fra metroen" og single-kvinden bevæger sig nu ud på de københavnske gader for at finde en kop kaffe. De kan de nemlig begge rigtig godt lide. En smule skævt går det dog da "Manden fra metroen" spørger til forskellige kaffekæder og bliver overrasket over single-kvindens foragt for Baresso (Ja, jeg er en kaffe-snob) og bryggesystemet Senseo (læs ovenstående). De to vandrer derudaf på en mere og mere fortvivlet jagt på den mørke drik. Samtlige caféer i City er nemlig lukket i dagens anledning.

Til sidst beslutter de to sig for at bevæge sig tilbage mod Palads'et. 'Der er også billigt' siger "Manden fra metroen" begejstret. På vejen tilbage falder snakken på musik, som jo er en af single-kvindens passioner. Igen går det en smule skævt da "Manden fra metroen" beklager sig over at elektronisk musik slet ikke bliver forstået ordentligt. Det er nemlig efter hans mening helt fint at man forfiner et musiknummer med elektroniske virkemidler. Single-kvinden kigger forundret på "Manden fra metroen" og spørger hvad han mener. Elektronisk musik og auto-tune er nemlig ikke det samme i hendes forståelse. Men jo, det er det ifølge "Manden fra metroen", der ikke helt kan se forskellen. Det bliver til en snak om det ægte engagement og kærlighed til musik, hvor de to må blive enige om... Eller rettere, samtalen dør ud da de nærmer sig Palads'et.

---

Efter pirat-filmen (med mr. Depp) bevæger de to - "Manden fra metroen" og single-kvinden sig igen ud i den københavnske aften. Kl. er omkring 23.30 og single-kvinden kigger fortvivlet på sin telefon og udbryder 'Det er vel nok også blevet sent. Hvilken vej skal du?' "Manden fra metroen" bor på Amager og skal i den retning. Den modsatte retning af single-kvinden, hvilken hun fortæller ham diskret ved at nævne Enghaveplads. "Manden fra metroen" ser forlegen ud, men fatter sig og slår armene ud til et kram. 'Bevares' tænker single-kvinden og giver ham et kram. På vej ind i krammet flytter "Manden fra metroen" sit hoved og gør klar til et kys - det har jo været en rigtig date. Single-kvinden overvejer kort hvad det er der foregår, reagerer instinktivt og vender sin kind til, så kysset lander der. De to trækker sig ud af det korte kram og single-kvinden siger at ’det jo har været hyggeligt’ og ’de kan jo skrives ved’. ”Manden fra metroen” beslutter sig for at give det en chance til, slår armene ud til et kram igen, og endnu et kys. En enkelt afvisning kan man jo ikke slutte sådan en aften på. Igen indvilger single-kvinden i at et kram er ganske harmløst, men at kysset nu engang får plads på kinden. Hun vender sig derefter om og går i retning af Enghave Plads, griber i lommen efter telefonen mens hun overvejer hvem hun skal ringe til for at fortælle om ”Verdens kedeligste date”.

Så svaret på jeres spørgsmål må være vel besvarede, en karton mælk HAR faktisk mere personlighed end visse mænd og overspringshandlinger kan tage overhånd.